Når askebægere bliver historiske dokumenter

Så kom jeg også med på Lyngbyaskebægerdillen. Det har taget rigtig lang tid men nu skulle det være. Jeg har fundet tre forskellige og jeg må tilstå, at jeg er lidt vild med dem alle tre. Jeg drømmer stadig om vaserne ligesom dem, jeg er vokset op med i mit barndomshjem, men de rene, klassiske linjer passer unægtelig også godt ind i et moderne hjem. Jeg kan godt forstå, man har valgt at relancere vaserne og bonbonnieren. 

Nu her, hvor man godt kan mærke, at dagene bliver kortere og aftenerne er blevet mørke igen, glæder jeg mig til at have dem til at stå med nogle fine bloklys/fyrfadslys på og give lidt lys i mørket, når det stormer udenfor og man derfor hygger indendørs.

Jeg synes, det er ret fascinerende med de gamle Lyngbyprodukter, at man kan datere dem ved hjælp af stemplet på bagsiden, idet firmaets logo ændrede sig flere gange i dens 33 årige porcelænsproduktion, inden den lukkede i 1969. I øvrigt er det, strengt taget, forkert at kalde fabrikken for Lyngby Porcelænsfabrik, idet den egentlig hed Porcelænsfabrikken Danmark og bare lå i Lyngby.

Lyngbyaskebægere

Det er disse tre askebægere, jeg har købt og jeg er lidt vild med, at de passer sammen uden at være ens.

Det store askebæger, som jeg vil bruge til et stort bloklys, er et af de helt gamle produkter, hvilket man kan se, når man vender det om. Der ser stemplet nemlig således ud, hvilket betyder, at produktet stammer fra årene 1936-1940. Det er virkelig vildt at tænke på, at det er perioden lige op til 2. Verdenskrig, og der flyver virkelig mange billeder igennem hovedet på en, når man tænker på, hvad det må have oplevet. Det er Matadortiden, Hvidstengruppen og ikke mindst mine egne bedsteforældre.

Logoet på det store askebæger

De to mindre askebægere bør rettelig set betegnes kuvertaskebægere, fordi de er beregnet til at stå ved hver kuvert på et velopdækket middagsselskabsbord - altså, da det var god kutyme at måtte ryge ved bordet og man derfor både havde kuvertaskebægere og små holdere med cigaretter i til gæsterne i sit fine porcelæn, så man kunne tilbyde dem en cigaret. Stemplet bagpå er ens og er nemlig det stempel, der tilhører tidsperioden 1949-1961. Samme design, men nu er vi på den anden side af krigen.

Bagsiden af de to kuvertaskebægere

Det ene askebæger er helt hvidt og klassisk, foruden stemplet, men for det andet kuvertaskebægers vedkommende, er man slet ikke i tvivl om tidsperioden. Den er nemlig 'ekstra-dateret' og det føles altså virkelig som et lille stykke - meget nørdet - Danmarkshistorie. Jeg er helt vildt med at have fundet den, selvom jeg ganske vist ikke har nogen relation til Søværnet. Jeg har ingen ide om, hvor mange der i sin tid blev lavet og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange af den slags, der har overlevet til i dag. Gad vide, hvorfor man har valgt at få specialproduceret dem i sin tid!

Mon det har været en julegave eller blot en hilsen til søens folk?

Jeg kan altså ikke lade være med at få lidt kuldegysninger, når jeg får fingrene i noget, som jeg virkelig synes, emmer af historisk dokument og jeg må sige, at merværdien i at eje gamle ting virkelig er noget, jeg er blevet mindet om ved disse her. Tænk, at sådan nogle hvide porcelænsdimser gør, at man føler historiens vingesus. 

Har I det mon også sådan med jeres genbrugskøb?